Kommunikation – varsling af driftsstop.
I januar måned har bestyrelsen modtaget en klage over afbrydelse af vandforsyningen uden varsel ligesom man i denne forbindelse har klaget over vandkvaliteten - vandet var uklart.
I weekenden 8.-9. januar havde vi en defekt grundvandspumpe, der bevirkede at renvandstanken blev tømt totalt. Derfor var der en afbrydelse på et par timer begge dage. Når der ikke er vand der kan pumpes ud, vil kompressoren pumpe en del luft ud i systemet, der viser sig som små luftbobler i vandet, hvilket giver en uklarhed men ingen sundhedsrisiko.
Dette har givet anledning til diskussion i bestyrelsen omkring varsling af forbrugerne ved driftsstop.
Det ovennævnte stop, der bestemt ikke var planlagt, kan ikke varsles. Og hvis der ikke efterfølgende opstår situationer der kan indebærer sundhedsricisi eller der kræver specielle foranstaltninger mener bestyrelsen ikke der efterfølgende skal rundsendes meddelelse til forbrugerne.
Taler vi om forsyningsstop som følge af nødvendige reparationer på ledningsnettet vil vi søge at orientere med meddelelse i Regionalradioen.
Fremtiden kan være oprettelse af en hjemmeside, udsendelse af e-mail. Det undersøges i øjeblikket hvilke muligheder der kan være. Men med den struktur vandværksbestyrelsen har – byggende på fritidsarbejde – er der begrænsninger i den arbejdsindsats der kan lægges.