|
Regulativ for Vedde Vandværk
2004
Indhold
- INDLEDENDE BESTEMMELSER
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.1 Dette regulativ er
udfærdiget i medfør af § 55, stk. 4, i lov om vandforsyning m.v.
(vandforsyningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, af
Stenlille Kommunalbestyrelse efter forhandling med Vedde
Vandværk.
Regulativet udleveres vederlagsfrit af vandforsyningen.
1.2 Bestemmelserne om fastsættelse af
anlægs- og driftsbidrag har hjemmel i vandforsyningslovens § 53, stk. 1.
1.3 Bestemmelserne om vandmålere og
betaling efter målt forbrug er fastsat i overensstemmelse med Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelser nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand
efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. november 1998 om
individuel afregning efter målt vandforbrug.
1.4 Bestemmelser om offentliggørelse
af det leverede vands kvalitet m.v. er fastsat i overensstemmelse med § 30 i
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
1.5 Bestemmelserne om
installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører er i
overensstemmelse med kravene i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om
gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger
(autorisationsloven).
1.6 Bestemmelserne om kontrol med og
indgreb i målere er i overensstemmelse med kravene fastsat i Erhvervsfremme
Styrelsens bekendtgørelse nr. 1144 af 15. december 2003 om kontrol med
vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt
vand.
1.7 Bestemmelserne om
brandværnsforanstaltninger er i overensstemmelse med kravene fastsat i
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1010 af 11. december 2002
om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v.
1.8 I dette regulativ angiver
betegnelsen ejer grundejeren, når der ikke er tale om
ejerlejlighedsforhold. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver
betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med
ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at
ejerforeningen er forpligtet over for vandforsyningen, anses ejerforeningen dog
som ejer efter regulativets bestemmelser.
Betegnelsen bruger omfatter lejeren af en lejlighed, herunder beboeren af
en andelslejlighed eller en ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed,
ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes
som ejer, og beboeren af en tjenestebolig.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den
samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter
tinglysningslovens § 19.
1.9 Ved individuel
afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to
udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der
i følge notering i matriklen skal holdes forenet.
Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en
ejendom.
Betegnelsen bruger omfatter den kontraktmæssige indehaver af retten til
at benytte en enhed.
1.10 Ved vandforsyningens hovedanlæg
forstås i dette regulativ dens indvindingsanlæg, råvandsledninger,
vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige
trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af
færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.
Ved vandforsyningens forsyningsledningsnet forstås ledningssystemet til
transport af færdigbehandlet vand til forsyning af ejendomme gennem direkte
tilsluttede stikledninger.
Ved stikledning forstås ledningen fra forsyningsledningen til grænsen af
vedkommende grund, herunder en eventuel afspærringsanordning på
stikledningen.
1.11 Ved vandinstallationer
forstås alle installationer fra stikledningens forlængelse, som er omfattet af
Norm for vandinstallationer, DS 439.
Ved jordledninger forstås ledningsinstallationer i jord, fra
stikledningens forlængelse og frem til bebyggelse på grunden.
1.12 Ejeren af en
ejendom, der får vand fra vandforsyningen, skal underrette eventuelle brugere af
ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle
forhold ansvarlig over for vandforsyningen, jf. dog 9.13.
2.1
Vandforsyningen ejes og drives af Vedde Vandværk.
2.2 Enhver ejer, hvis ejendom er
tilsluttet vandforsyningen, er berettiget og forpligtet til at være medlem af
selskabet. Vandforsyningen kan dog efter ansøgning fritage for medlemskab,
ligesom ejere, der efter forholdets natur ikke kan være medlemmer, har ret til
at optages som forbrugere, eventuelt på særlige
betingelser.
2.3 Takster
for anlægsbidrag, driftsbidrag og for etablering af midlertidige vandleverancer
m.v. fastsættes af vandforsyningen, men skal godkendes af kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor vandet forbruges, jf. vandforsyningslovens § 53.
De
godkendte takster bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres af
vandforsyningen.
3.1 Enhver
ejer, hvis ejendom ligger i vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har ret
til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner,
til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af landbrugsafgrøder) og anden
erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang.
Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i
regulativet og mod betaling efter godkendte takster.
3.2 Vandforsyningen
bestemmer, i hvilket omfang der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, som
benytter vand i større omfang, og vand til sprinkleranlæg til
brandslukningsformål, jf. dog bestemmelserne i bekendtgørelse om det kommunale
redningsberedskabs dimensionering m.v. Vandforsyningen fastsætter i hvert enkelt
tilfælde vilkårene for en sådan levering. Vilkårene fastsættes i en skriftlig
aftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
3.3 Indlæggelse af og
forsyning med vand fra vandforsyningen, som reserve for en ejendoms eget
vandforsyningsanlæg, kan normalt ikke forventes tilladt.
Vandforsyningen kan dog i undtagelsestilfælde tillade etableringen på særlige
vilkår.
3.4 Vandforbruget skal
aftages på en sådan måde, at trykstød ikke forekommer og således, at pludselige
og unødvendige variationer undgås.
4. Forsyningsledninger
4.1 Forsyningsledninger
anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Vandforsyningen
bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges, jf. dog
vandforsyningslovens § 29 og §§ 45 - 48.
4.2
Vandforsyningsledninger må ikke anlægges i strid med den vedtagne
vandforsyningsplan.
4.3
Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres
anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses
på de respektive ejendomme.
5. Stikledninger
5.1 Stikledninger med
eventuelle afspærringsanordninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører
vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede
VVS-installatører eller af vandforsyningens personale, jf. bestemmelserne i By-
og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 1. februar 2001 om undtagelse fra
krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og
ejere af afløbsanlæg.
5.2 Hver
ejendom skal have sin særskilte stikledning. Stikledningen skal normalt
indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har
facade (adgangsvej).
Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg,
benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på
den/de respektive ejendomme.
5.3 Vandforsyningen kan
omlægge en stikledning ved udstykning, om- eller tilbygningsbygningsarbejder,
ændringer i forbruget eller lignende, som indebærer, at stikledningsdimensionen
bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde udgifterne til omlægningen.
Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen
omlagt.
5.4 Vandforsyningen kan
afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejers
regning.
5.5
Ejer af en ejendom skal omgående give
vandforsyningen meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder
ved stikledninger og stophaner.
6.1 Vandforsyningen skal
til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og
opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige
tilsluttede ejendomme, jf. dog 8.3.1. Vandforsyningen har dog ingen pligt til at
opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte
ejendomme.
6.2 Ved
aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres
repræsentanter et rimeligt varsel, men vandforsyningen kan ved ledningsbrud og
andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel.
6.3 Enhver
forbruger må uden at have krav på erstatning tåle de ulemper, der måtte opstå
ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning,
ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud,
strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og
udskylning af ledninger m.v.
6.4
Vandforsyningen kan, uden at der kan
gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af
vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til
vanding af haver m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til
vandforekomsterne gør det nødvendigt. Amtsrådet kan pålægge vandforsyningen at
træffe en sådan bestemmelse.
7.1 Etablering og
vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter
kommunalbestyrelsens anvisning og udgifterne hertil afholdes af
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at forsyningsledninger af
hensyn til deres funktion ved brandslukning anlægges med større
ledningsdimension end ellers nødvendigt. Merudgifterne hertil afholdes af
kommunalbestyrelsen.
Ved omlægning af en forsyningsledning afholder kommunalbestyrelsen udgifterne
til flytning og tilslutning af brandhaner på
forsyningsledningen.
7.2 Bortset
fra indsats ved brand m.v. og andre nødstilfælde må ingen bruge vand fra
brandhaner, medmindre kommunalbestyrelsen og vandforsyningen har givet
tilladelse hertil.
8. Vandinstallationer
8.1.1 Vandinstallationer
etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6
angående afregningsmålere.
Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6
og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den
samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer
af ejeren af bebyggelsen på grunden.
8.1.2 Inden
iværksættelse af vandinstallationsarbejder, der er omfattet af
autorisationsloven, skal der indhentes tilladelse hertil fra den lokale
bygningsmyndighed hos kommunen i
overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i byggeloven og
bygningsreglementerne (Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for småhuse,
1998).
Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til
installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med
mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for
forurening af vandforsyningsanlægget, skal færdigmeldes til vandforsyningen.
8.1.3 Arbejder med
vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, må kun udføres af
autoriserede VVS-installatører, jf. dog By- og Boligministeriets bekendtgørelser
nr. 68 af 1. februar 2001 om undtagelser fra krav om autorisation som
VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og
sanitetsinstallationer (udskiftning) og nr. 70 af 1. februar 2001 om undtagelse
fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og
ejere af afløbsanlæg.
Installationer for vand skal udføres efter den godkendte Norm for
vandinstallationer (DS 439 / 2000) medmindre bygningsmyndigheden har godkendt
andet.
8.1.4
Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer,
skal enten være
a) godkendt af Erhvervs- og
Boligstyrelsen (VA-godkendt), medmindre det pågældende produkt er undtaget
ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen,
eller
b) forsynet med CE-mærke, der viser
at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af
en europæisk teknisk godkendelse, eller
c) omfattet af en af Erhvervs- og
Boligstyrelsen godkendt godkendelses- eller kontrolordning, f.eks. en
DS-certificeringsordning.
8.1.5 Vandinstallationer
skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for
forurening af vandet, findes utætheder eller på anden måde give anledning til
gener.
Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder, herunder utæthed på
jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen
snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal
snarest anmelde konstaterede eller formodede fejl til
ejeren.
Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette
vandforsyningen om forholdet.
8.1.6 Vandforsyningen
kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som vandforsyningen
finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion.
Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke
fjernes eller ændres uden vandforsyningens tilladelse.
8.1.7 Ejeren har pligt til at
holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandforsyningen
kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på
forskriftsmæssig måde.
8.1.8 Forsømmer ejer de forpligtelser,
som efter ovenstående samt efter nedenstående 8.2., 8.3, 9.2, 1. punktum og 9.8
påhviler ham med hensyn til vandinstallationerne, kan kommunalbestyrelsen efter
anmodning fra vandforsyningen lade arbejdet udføre på hans
bekostning.
8.2.1 Ved ombygning af en
ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses
for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug.
8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning,
som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes
af grundejeren.
8.2.3 Målerbrønde skal udføres
således, at vandmåleren holdes frostfri.
Brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens
foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør.
8.3.1 Finder vandforsyningen, at
trykforholdene i en ejendom kan forventes at blive utilfredsstillende, og dette
kan henføres til særlige forhold vedrørende den pågældende ejendom, kan
vandforsyningen forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal
opstilles et trykforøgeranlæg i forbindelse med ejendommens
vandinstallationer.
9.1 De generelle
bestemmelser for vandinstallationer jf. 8.1.1 - 8.1.4 finder tilsvarende
anvendelse for installationer til forbrugsmåling.
9.2 Ejer af en
ejendom, der er tilsluttet vandforsyningen, har pligt til at installere en måler
til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug.
Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er
truffet aftale med vandforsyningen om andet.
9.3 Afregningsmåleren
anbringes i en målerbrønd på jordledningen.
Måleren skal til stadighed være let at aflæse og
udskifte.
9.4
Afregningsmåleren stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver
vandforsyningens ejendom.
9.5
Vandforsyningen har til enhver tid ret til at aflæse
afregningsmålere.
9.6
Afregningsmålere vedligeholdes af vandforsyningen og for dennes regning.
Vandforsyningen er berettiget til når som helst for egen regning at udskifte og
kontrolleremålere.
Ejer og bruger må tåle de ulemper der er forbundet med, at vandtilførslen
afbrydes ved udskiftning af måleren.
9.7 Afregningsmålerens
størrelse og type bestemmes af vandforsyningen ud fra de oplysninger, som ejeren
har givet om vandinstallationerne, vandforbruget til erhvervsvirksomheder m.v.
9.8 Hvis
vandforbruget ændres i forhold til det af ejeren tidligere oplyste jf. 9.7,
således at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget, kan
vandforsyningen forlange målerinstallationen ændret, så måleren kan udskiftes
med en måler af passende størrelse.
9.9 Ejer er
over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis
den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v.
Dette gælder ikke ved almindelig slitage.
9.10 Opdager ejeren, at
der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler, skal han snarest give
vandforsyningen meddelelse herom. Brugere af en ejendom skal snarest melde
konstaterede fejl til ejeren.
9.11 Ejer og bruger må ikke
foretage indgreb i afregningsmåleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke
målerens korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen
måler.
Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge
af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren.
9.12
Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med vandforsyningen
skal meddeles skriftligt til kommunalbestyrelsen og
vandforsyningen.
9.13 For
ejendomme, hvor der er indgået aftale med vandforsyningen om individuel
afregning efter målt forbrug i de enkelte enheder, overgår ejerens ansvar,
rettigheder og pligter for disse målere til brugerne af
enhederne.
9.14
Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal
opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat i
bekendtgørelse om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af
varmt og koldt vand, og de måletekniske forskrifter bekendtgørelsen henviser
til.
9.15 Ejer kan ved
skriftlig henvendelse til vandforsyningen forlange at få kontrolleret
afregningsmålerens nøjagtighed.
Måleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger indenfor de maksimalt
acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i bekendtgørelse om
kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt
vand, og de måletekniske forskrifter bekendtgørelsen henviser til.
Hvis målerens visning ligger inden for de acceptable grænser for
måleunøjagtighed, afholdes udgifterne til prøvningen mv. af den, der har ønsket
afprøvningen.
Hvis målerens visning ligger uden for de acceptable grænser for
måleunøjagtighed, afholdes udgifterne til prøvningen mv. af vandforsyningen.
Efter forhandling med ejeren foretager vandforsyningen en skønsmæssig
nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor
vandforsyningen skønner, at fejlvisningen har fundet
sted.
10.1 Vand fra
vandforsyningen må, bortset fra brand under indsats eller andre nødstilfælde,
ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som
vandforsyningen har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde
sted fra de tilladte vandinstallationer.
Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig
adfærd er ikke tilladt.
Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet
særlig tilladelse hertil.
10.2 Hvis vandspild, som
ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan
vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige
driftsbidrag.
Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive
fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med
ejeren.
11.1 For at kunne
kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer holdes i god og
forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for
vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal vandforsyningens personale
mod forevisning af legitimation have adgang uden retskendelse til ethvert sted
på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer.
Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang.
11.2 Enhver ejer og
bruger af en ejendom, som er tilsluttet vandforsyningen, skal på forlangende
give vandforsyningen alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets
størrelse.
11.3 Vandforsyningen har
pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning af nøjagtigheden af
vandforsyningens målere til forbrugsafregning og er forpligtet til at
bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til vandforsyningen tilsluttede
forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer i
kontrolsystemet.
11.4 Vandforsyningen har
pligt til at stille den nødvendige information om vandforsyningen og
drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne.
Mindst 1 gang om året skal vandforsyningen offentliggøre
·
opdaterede
oplysninger om vandforsyningens adresse, telefonnummer, faxnummer,
e-postadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner,
·
en generel
beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige
parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning.
·
overskridelser
af gældende kvalitetskrav for drikkevand.
12.1 Anlægsbidraget omfatter et bidrag til vandforsyningens
hovedanlæg, et bidrag til forsyningsledningsnettet og et bidrag til stikledning.
Bidragene skal fremgå af vandforsyningens takstblad. Anlægsbidrag for
ejendomskategorier m.m., som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, skal
godkendes af kommunalbestyrelsen.
12.2 Når en ejendom, der
ikke tidligere har fået vand fra vandforsyningen, bliver tilsluttet, skal der
betales anlægsbidrag til vandforsyningen.
12.3 Bidraget til
forsyningsledningsnettet skal betales hvad enten den ledning, som ejendommen
tilsluttes, er nyanlagt eller ældre.
12.4 Hvis en ejendom,
der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny
forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre andet følger af
12.9.
12.5 Når et
udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan vandforsyningen
forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag til hovedanlægget og
til forsyningsledningsnettet for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen.
Vandforsyningen kan forlange, at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og
at betaling sker, så snart forsyningsledningerne er anlagt.
12.6 Når et
udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt, og der i den
forbindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved
udstykningen, kan vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler
bidrag til stikledningerne. Vandforsyningen kan forlange, at der forud stilles
sikkerhed for betalingen, og at betaling sker, så snart stikledningerne er
anlagt.
12.7 For levering af
vand til midlertidigt forbrug, f.eks. byggebrug, kan vandforsyningen fastsætte
et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og
reetablering af den midlertidige leverance.
12.8 Hvis
forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres som følge af en
senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen, kan
vandforsyningen forlange at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget der
svarer til ændringen.
Det medfører ikke nogen ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, når f.eks. at
lejlighederne i en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder, eller at
værelser på plejehjem ombygges til plejelejligheder.
12.9
Vandforsyningen kan forlange ekstra anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig
nyinvestering i vandforsyningsanlægget.
13. Driftsbidrag
13.1 For alt leveret
vand betales driftsbidrag bortset fra vand til brandslukningsformål m.v. under
indsats og afprøvninger af brandhaner.
Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m3 vand og eventuelt tillige et
fast årligt bidrag. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag, hvor
vandforsyningen har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragene skal
fremgå af vandforsyningens takstblad.
13.2 For ejendomme, hvor
forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke forefindes
vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast
årligt bidrag.
13.3 For vand leveret
til midlertidigt brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter 13.1.
Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast
bidrag.
13.4 For sprinkleranlæg,
overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke
medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter
et fast årligt bidrag.
13.5 For vandspild forårsaget af brud på skjulte
vandinstallationer i ejendomme til boligformål, kan ejeren af en ejendom anmode
vandforsyningen om eftergivelse for statsafgiften af ledningsført vand. Når
vandforsyningen modtager en sådan anmodning, skal vandforsyningen indsende en
skriftlig og begrundet anmodning om eftergivelse til de statslige told- og
skattemyndigheder. Betingelserne for eftergivelse af statsafgiften ved vandspild
fremgår af lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af
ledningsført vand, jf. lov nr. 338 af 16. maj 2001 om ændring af lov om afgift
af ledningsført vand (Godtgørelse ved vandspild m.v.).
13.6 Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller
er der konstateret utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget
af vandforsyningen efter forhandling med ejeren/brugeren af en enhed bl.a. ud
fra et skønnet vandforbrug i det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i
uorden.
14. Betaling af anlægs- og
driftsbidrag
14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på
ejendomsniveau
14.1.1 Anlægsbidrag, driftsbidrag og
forskudsvis afholdte udgifter til arbejde ved stikledning eller
vandinstallationer, som vandforsyningen eller kommunalbestyrelsen har foretaget
eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst
adkomst på vedkommende ejendom.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den
samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter
tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis
afholdte udgifter til arbejder ved stikledning ejeren af grunden, hvorimod
driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer
påhviler ejeren af bygningen.
14.1.2 Betales anlægsbidrag ikke
inden den fastsatte betalingsfrist, kan vandforsyningen nægte at etablere
tilslutningen.
Er
tilslutning sket, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvis lukning
sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Genåbning finder først
sted, når det skyldige beløb tillige med renter beregnet i henhold til lov om
renter ved forsinket betaling m.v. er betalt.
Vandforsyningen kan forlange, at der for genåbning betales et gebyr, som skal
fremgå af takstbladet.
Vandforsyningen har pligt til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte,
medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med
tidligere ejer, har overtaget den tidligere ejers gæld til vandforsyningen. Der
kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbningen.
Hvis aflukning af vandtilførslen ikke er sket, og ejendommen overdrages til en
ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke
foretages.
14.1.3 Driftsbidrag skal på
opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af
afgift.
Betales driftsbidrag ikke inden for den fastsatte tidsfrist, kan vandforsyningen
lukke for vandtilførslen. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb
tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling
m.v. er betalt. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for
genåbningen.
Vandforsyningen har pligt til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte,
medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med
tidligere ejer, har overtaget den tidligere ejers gæld til vandforsyningen. Der
kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbning.
14.1.4 Betales de af vandforsyningen
forskudsvis afholdte udgifter jf. 14.1.1 ikke inden den af vandforsyningen
fastsatte frist, gælder tilsvarende bestemmelser, som anført i 14.1.2 og 14.1.3.
14.2 Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af § 2 i
bekendtgørelse om individuel afregning efter målt
forbrug
14.2.1 Vandforsyningen har pligt til
individuel afregning af driftsbidrag. Den individuelle afregning skal påbegyndes
senest 5 måneder efter, at vandforsyningen har modtaget skriftlig anmodning
herom fra ejeren.
Ved overgang fra fælles til individuel afregning af driftsbidrag skal
vandforsyningen underrette ejendommens ejer, de enkelte brugere og
kommunalbestyrelsen om tidspunktet for overgangen.
14.2.2 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres
med særlige poster for hver art af afgift.
14.2.3 Betaler en bruger ikke
driftsbidraget inden for den fastsatte frist, kan vandforsyningen lukke for
vandet.
Ved en brugers gentagne misligholdelse af sin pligt til at betale driftsbidrag,
kan vandforsyningen kræve betaling af et depositum til sikkerhed for brugerens
forpligtelser over for vandforsyningen. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre
et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden.
Når det skyldige beløb, herunder udgifter forbundet med afbrydelse og
reetablering af vandforsyningen og eventuel depositumbetaling, tillige med
renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v., er
betalt, eller hvis der stilles betryggende sikkerhed for betalingen, skal
genåbning finde sted.
Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag m.v.
indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i
slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v.
14.2.4 Ejendommens ejer skal med 8
dages varsel skriftligt underrette vandforsyningen om ny brugers overtagelse af
en enhed. Ved manglende underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens
driftsbidrag.
14.2.5 Når en ny bruger overtager en
enhed, skal vandforsyningen åbne for vandet.
14.2.6 Ejendommens ejer hæfter for
driftsbidrag i enheder, hvor der ingen bruger er, for fællesforbrug samt for
eventuelt spild fra vandinstallationer uden for enhederne.
15.1 Den, der overtræder
bestemmelserne i vandforsyningslovens § 14a, stk. 4, ved at anlægge
forsyningsledninger i strid med en vedtaget vandforsyningsplan, § 50 ved ikke at
udføre, benytte eller vedligeholde vandindlæg på forsvarlig måde, § 51, stk. 1,
ved vandspild, § 52 ved ikke at efterkomme påbud om indskrænkning i
vandforbruget eller § 64 ved at modvirke den adgang, som vandforsyningens
personale har til en ejendom, jf. regulativets afsnit 4.2, 6.4, 8.1.3, 8.1.4.,
10.1 og 11.1, straffes efter vandforsyningslovens § 84 med bøde.
På
samme måde straffes den, der undlader at installere en afregningsmåler på
vandforsyningens foranledning, den der undlader at stille information til
rådighed eller at offentliggøre denne, den der ikke afregner driftsbidraget
individuelt og den der gentagne gange undlader at underrette om en ny brugers
overtagelse af en enhed, jf. regulativets afsnit 9.2, 1. punktum, 11.4, 14.2.1,
2. punktum og 14.2.4, 1. punktum.
15.2 Den, der uden autorisation eller
godkendelse som kompetent virksomhed udfører arbejde med installationer og
ledninger m.v., som er omfattet af bestemmelserne i lov nr. 206 af 27. marts
2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og
afløbsledninger, straffes med bøde efter lovens § 25.
På
samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af personer, som
efter loven ikke er berettiget til det.
15.3 Ejere og brugere
som foretager indgreb i målere, der er omfattet af bestemmelserne i
Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 866 af 8. december 1998 om kontrol
med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand,
bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes
med bøde efter bekendtgørelsens § 19.
På
samme måde straffes overtrædelse regulativets 11.3.
16. Ikrafttrædelse
Dette regulativ træder i kraft den 15. juni
2004
Samtidig ophæves det tidligere regulativ af 10.
oktober 1994.
Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt
regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven.
Bestemmelser i senere lovændringer, der strider
mod dette regulativ, kan umiddelbart indarbejdes.
|
Kjeld
Braun
Formand |
/ |
Peter
Ravn
Kommuneingeniør | |